torsdag den 23. januar 2014

That horrible feeling.....


Når man tager til et andet land som au pair, så skal man helt klart være forberedt på en del. Hvilket jeg først er blevet mere bevidst om nu. Man skal sige farvel til en hel del mennesker, som man ender med at holde meget af og det bliver helt sikkert hårdt. En anden ting er at man helt klart ikke må nøjes med kun at snakke med en person og holde sig til denne. Det har jeg netop oplevet med min dejlige veninde Evelina. Jeg mødte hende i september og vi klikkede fra dag 1. Vi brugte mere og mere tid sammen, og blev rigtig tætte. Jeg så hende helt klart som min tætteste veninde herovre, min bestie! Hun skulle være blevet helt til juni/juli, men måtte desværre tage lidt tidligere hjem, hvilket var i december. Hele julen snakkede vi ikke så meget sammen, da vi begge var hjemme ved vores familier, som vi ikke havde set i 4-6 måneder. Nu her i januar hvor Evelina ikke længere er i England med mig, kan jeg helt klart mærke at jeg savner hende. Det er meget underligt ikke, at have mine sædvanlige formiddage i Nailsea sammen med hende. Hvor vi sidder på en café og drikker kaffe/te, samt spiser kage eller frokost. Nu er det ud at finde nye au pair veninder, selvom det er lidt vanskeligt. Jeg kommer helt klart godt ud af det med alle og ser det bedste i alle, hvilket jeg er ret heldig med. Dog er det bare ikke det samme! Jeg er heldig, at have en veninde ved navn Pernille herovre. Dansker, wuhuu! Det hjælper en del på det! Efter at have mødt Evelina ved jeg også udmærket, at jeg skal være mere åben over for alle folk og turde tage af sted til au pair møder alene. Jeg vil gerne indrømme, at tanken skræmte mig en del i starten. Men jeg er klar på mange flere ting nu. Så sent som i sidste weekend tog jeg i byen med to tyske au pairs i Bath. Jeg havde ikke mødt dem før, kun snakkede med den ene på Facebook.  Men man skal som au pair være åben over for alle folk og det var jeg skam. Det at byturen så endte knap så godt, og at jeg nok ikke lige tager i byen med nogle jeg ikke har mødt før er en helt anden ting. Jeg er glad, for at jeg gjorde det og samtidig stolt af mig selv!

Til alle fremtidige au pairs: Vær åben overfor alle slags mennesker og husk at man ikke kan dømme nogen, før man har mødt dem :-)


Nu venter jeg blot på søde Evelina skal komme på skype, så vi kan snakke i hundrede år! Thank God for Skype! Wouldn’t survive without it!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar