One Direction concert in Copenhagen

For en uge siden tog jeg til København, fordi jeg skulle til One Direction koncert i Parken med to dejlige og meget savnede piger! Jeg havde en hel fantastisk aften med dem! Det var meget underligt, at være i Danmark igen og det var såsom at jeg fuckede lidt op i mit dansk. Rejsen hjem for at se koncerten var lang og jeg gør det aldrig igen! Jeg skulle flyve fra Manchester, så jeg tog til Manchester søndag aften. Jeg sov i lufthavnen, hvilket ikke kan anbefales! Mandag morgen tog jeg så mod København, hvor jeg mødtes med pigerne lidt senere. Vi tog ud og spiste frokost, hvor Maiken var så sød at betale for mig og det var så min fødselsdagsgave, utrolig dejligt! Derefter gik turen mod Parken, hvor vi egentlig havde en billet der hed 'early entry', men vi var lidt forsinket så vi kom ind i en cirka 300m lang kø. Heldigvis har Maiken åbenbart de bedste overtalelsesevner og fik os ind før mange andre, hvilket var super skønt! Vi fik nogle gode pladser og stod ret tæt på scenen. Før One Direction kom på scenen, kom McBusted hvilket var ret fedt! De fleste fra min årgang kender nok Busted og McFly, som nu har slået sig sammen og er blevet McBusted. Year 3000 var kanon og vi fik alle skrålet med! Efter koncerten tog vi i byen og nøj jeg må godt nok indrømme, at København var død på en mandag, hvilket vi var ret overrasket over. Men vi endte da på karaoke bar kl. 4 om natten, med nogle "helt fantastiske" sangere (læs: ironi!). Men vi havde en skøn tur. Pigerne tog deres tog hjem til Aalborg kl. 6.20 om morgen og jeg tog til Kastrup Lufthavn, hvor jeg skulle vente cirka 8 timer på mit fly. Så jeg fik en lille lur igen. Jeg kan virkelig ikke anbefale folk, at sove i en lufthavn! Man sover virkelig ikke godt og det er bare ubehageligt! Men uanset hvad så var turen hjem det værd! Jeg fik set mine piger og fik lidt dansk ind i mit liv igen. Efter Pernille forlod mig i maj, har jeg manglet lidt dansk, så det var bare super skønt! 

 

I got my toes in the water, ass in the sand...

To stay or not to stay..

That is for sure the question going around inside my head right now! På forhånd vil jeg blot sige, at det her bliver noget værre vrøvl og sikkert ikke til at forstå. Det er blot en masse meget-sen-aften-tanker klasket sammen. Her de sidste par uger er der sket en hel del. Alt sammen positivt! Det hele kører og alt er fantastisk! Jeg havde en snak med min engelske far i går. Vi snakkede om min tid her og hvor tæt vi er på, at det hele er slut for mig og jeg skal hjem. Han sagde, at de ville savne mig og det var helt vild hvor hurtigt tiden er gået. Det fik mig til at indse, at jeg på ingen måde er færdig med Bristol elle bare England for den sags skyld. Jeg føler mig hjemme her i England, men ikke bare som i at jeg føler mig godt tilpas, men at jeg er hvor jeg hører til! Jeg har nogle gange haft tanken om, at jeg er født i det forkerte land og at jeg egentlig er englænder. Jeg har det godt herovre og mit liv er på ingen måde kompliceret. Jeg elsker menneskene i England, kulturen, jeg er hel vild med den vibe, der er her i England. Måske er det bare mig der er tosset. England minder en del om Danmark, ja. Men så alligevel slet ikke. Det er så ens, men alligevel så anderledes. England er bare større og det er som om der er mere plads til alle herovre, end derhjemme i Danmark. Det har længe været min drøm, at kunne bosætte mig her i England og jeg må nu sige, at jeg kan krydse det af min liste. Men samtidig har jeg slet ikke lyst til det, for jeg er på ingen måder færdig med mit liv herovre! Jeg har sådan cirka to måneder tilbage, hvilket vil sige at jeg har været her i ti. Ti måneder burde være nok tid til at få set hele England eller blot bare Bristol, men jeg føler slet ikke at jeg har set alt i Bristol endnu. Jeg har slet ikke fået set alle Banksy's street art malerier i Bristol, jeg har ikke været på en ferryboat igennem Bristol endnu og ej heller har jeg været i Bristols zoologiske have. Der er meget jeg ikke har fået gjort endnu, men jeg føler slet ikke der er nok tid. Jeg har brug for mere. Mere tid i England. Jeg kan ikke bare cutte mit nye liv. Det er alt for tidligt! Et år burde være nok, men for en person som udlever sin drøm, så er det vel aldrig nok. Hvilket jeg forstår nu. England har helt klart fået en hel speciel plads i mit hjerte! Det er mit hjem!! Mit hjem.. Det er så underligt at sige, men igen så sandt. Det er ikke blot mit hjem, men mit liv. Hvilket det har været de sidste ti måneder. Jeg elsker at være her, i England, i Bristol! England, min helt store kærlighed! Du har taget mit hjerte!
Jeg har slet ikke lyst til at skulle hjem og tænke på at studere, jeg vil blot leve livet her i Bristol! I mit kære England! Tanken om overhovedet at skulle hjem at studere på et eller andet tidspunkt, gud ved hvornår, det er slet ikke noget jeg har lyst til at tænke på! Jeg vil blive og nyde mit liv, nye liv, mit andet liv! Måske lyder det tosset, men det er som om at jeg har fået en ny chance. Jeg har bygget mit et helt nyt liv, helt fra bunden af. Og god damn man må sige, at jeg er sluppet godt fra det! Jeg har en fantastisk famillie herovre og mine venner er guld værd! De er på ingen måde bedre end hvad jeg har i Danmark, men det hele er bare så anderledes. Selvom jeg har to familier nu og to vidt forskellige vennegrupper, så kan de på ingen måde samlignes. England er blot mit ekstra liv. Jeg har to nu, et dansk og et engelsk. Jeg har haft Danmark i enogtyve år og jeg har kun haft England i et år. Det er bare ikke nok, slet ikke nok! Jeg ved at min familie og venner gerne ser, at jeg kommer hjem. Hvilket jeg også gør, bare rolig! Men pt. er mit hjerte i England, i Bristol! Det er underligt, at indrømme, men det er så sandt!
Nu vil jeg slutte mit sen-aften-vrøvl og gå i seng, og sove på det hele! xx