That feeling you have, when you can't do anything!

Uha! Noget der helt klart er hårdt herovre, som jeg nok aldrig vænner mig til. Bekymringen om hvordan ens kære har det derhjemme! For ca. en uge siden fik jeg en besked fra min søster på Facebook, at jeg skulle komme på Skype. Min far ville gerne snakke med mig. Straks hun skrev det, vidste jeg at der var et eller andet galt. Det er aldrig rart og tanken vænner jeg mig aldrig til. Min kære fader har åbenbart været en del syg på det seneste og tog en tur på hospital. Det er forfærdeligt, at sidde herovre og intet kan gøre! Jeg ville ønske, at jeg kunne være hos min far. Til gengæld ved jeg at min mor og søster er der, det hjælper en del! Man skal være klar på en del, når man tager til et andet land og forlader alt derhjemme. Jeg indrømmer gerne, at der røg en lille tåre eller to. Hvilket vel også er fuldstændig forståeligt, når det er ens far og man intet kan gøre! Jeg var utrolig glad for, at han ringede til mig efter han var kommet hjem, så jeg ikke skulle sidde herovre og bekymre mig! Han vidste også udmærket, hvordan han skulle sige det hele og forsikrede mig om, at alt var godt igen. Han skulle have lidt flere prøver og ville så ringe til mig, når det var overstået! Han vil helst ikke have at jeg bekymrer mig, men koncentrer mig om mit arbejde og liv herovre. Jeg elsker at han er så forstående, det er de alle derhjemme. Jeg er velsignet med min skønne familie!

That horrible feeling.....

Når man tager til et andet land som au pair, så skal man helt klart være forberedt på en del. Hvilket jeg først er blevet mere bevidst om nu. Man skal sige farvel til en hel del mennesker, som man ender med at holde meget af og det bliver helt sikkert hårdt. En anden ting er at man helt klart ikke må nøjes med kun at snakke med en person og holde sig til denne. Det har jeg netop oplevet med min dejlige veninde Evelina. Jeg mødte hende i september og vi klikkede fra dag 1. Vi brugte mere og mere tid sammen, og blev rigtig tætte. Jeg så hende helt klart som min tætteste veninde herovre, min bestie! Hun skulle være blevet helt til juni/juli, men måtte desværre tage lidt tidligere hjem, hvilket var i december. Hele julen snakkede vi ikke så meget sammen, da vi begge var hjemme ved vores familier, som vi ikke havde set i 4-6 måneder. Nu her i januar hvor Evelina ikke længere er i England med mig, kan jeg helt klart mærke at jeg savner hende. Det er meget underligt ikke, at have mine sædvanlige formiddage i Nailsea sammen med hende. Hvor vi sidder på en café og drikker kaffe/te, samt spiser kage eller frokost. Nu er det ud at finde nye au pair veninder, selvom det er lidt vanskeligt. Jeg kommer helt klart godt ud af det med alle og ser det bedste i alle, hvilket jeg er ret heldig med. Dog er det bare ikke det samme! Jeg er heldig, at have en veninde ved navn Pernille herovre. Dansker, wuhuu! Det hjælper en del på det! Efter at have mødt Evelina ved jeg også udmærket, at jeg skal være mere åben over for alle folk og turde tage af sted til au pair møder alene. Jeg vil gerne indrømme, at tanken skræmte mig en del i starten. Men jeg er klar på mange flere ting nu. Så sent som i sidste weekend tog jeg i byen med to tyske au pairs i Bath. Jeg havde ikke mødt dem før, kun snakkede med den ene på Facebook.  Men man skal som au pair være åben over for alle folk og det var jeg skam. Det at byturen så endte knap så godt, og at jeg nok ikke lige tager i byen med nogle jeg ikke har mødt før er en helt anden ting. Jeg er glad, for at jeg gjorde det og samtidig stolt af mig selv!

Til alle fremtidige au pairs: Vær åben overfor alle slags mennesker og husk at man ikke kan dømme nogen, før man har mødt dem :-)

Nu venter jeg blot på søde Evelina skal komme på skype, så vi kan snakke i hundrede år! Thank God for Skype! Wouldn’t survive without it!

So amazing, can't stop smiling!

Jeg oplevede noget helt fantastisk tidligere i dag, da jeg skulle hente børnene fra skole. En bedstemor jeg havde snakket lidt med, når vi har siddet og ventet på vores unger, kom hen til mig i dag sammen med hendes mand. Hun fortalte mig, at hun havde talt om mig til hendes mand og hvor spændende hun syntes, at det hele med en au pair. Så nu var hendes mand også rigtig interesseret i at høre noget om Danmark og spurgte da også en hel ind til det. Det er så fantastisk, at opleve andre mennesker som er interesseret i en og ens kultur, selv når man ikke kender hinanden. Hun er ufattelig sød og er nok den eneste jeg har haft en rigtig samtale med. Hun spurgte ind til min jul derhjemme og hun vil så gerne høre alt om Danmark. Det kan slet ikke gøre andet, end at få mig til at smile. Synes det er fantastisk sådanne rare mennesker findes.

Back at my second home

Så er jeg hjemme ved min skønne familie igen! Kom hjem torsdag i sidste uge ved en 22tiden. Min søde ”far” hentede mig ved bus stationen i Bristol og så kørte vi ellers hjem ad. Dexter var vågen da jeg kom hjem og kom løbende ned af trappen, hoppede i mine arme og råbte: Chalotteeeeee, I’ve missed you! I love you, I love you, I love you! Han er simpelthen den kæreste lille dreng. Jeg fik lidt at spise (læs: kage, haha) og så skulle jeg ellers se alle Dexters nye drager. Jeg puttede ham i seng igen og så lidt film med ham. Så jeg følte mig straks hjemme igen. Den næste dag da børnene skulle op og i skole igen, var det utrolig hårdt at stå op kl. 6.45 igen, men det skulle jeg overstås. Jeg fik børnene i skole og skulle så ellers hjem og vaske en hulens masse tøj og pakke ud. Faktisk nu er min kuffert ikke en gang tom endnu, der er alt for meget at pakke ud. Det kommer nok til at tage hele weekenden også.

Min uge i London med Sofie var alt for fed! Vi stressede rundt og fik næsten set alt vi ville. Det var fantastisk og utrolig fedt at rejse med en skøn tøs som hende! Det fedeste vi oplevede var nok London Dungeon. Du får en masse at vide om Londons fortid og samtidig bliver du skræmt fra vid og sans. Jeg tror, at vi brugte det meste af tiden på at skrige og lukke vores øjne, det var super fedt! Madame Tussauds var også utrolig fedt! Endelig kom jeg derind, efter at have været tæt på 3 gange. Så det var en fed oplevelse! Der var et skræmmerum i Madame Tussauds, som vi tænkte at vi sagtens kunne klare, eftersom vi havde været i London Dungeon dagen før og var blevet skræmt fra vid og sans. Vi skulle nok have tænkt os om en ekstra gang. For det skræmmerum, det er nok det værste jeg nogensinde har prøvet! Det var levende skuespillere og de kom utrolig tæt på. De sidste få meter var jeg så bange, at jeg løftede Sofie i armene og så løb vi ellers ud, mens vi skreg helt vildt. Det var en fed oplevelse, men vores hjerte hamrede godt nok helt vildt efter det rum. Nok ikke noget vi gør igen. Dagene derefter stod på shopping på Oxford Street for det meste. Den fedeste butik efter min mening, som vi var i, var nok en kæmpe legetøjsbutik på 6 elelr 7 etager. Det var vanvittigt! Det var legetøj over det hele og der var en mand, der rendte rundt med nogle børn på en slags skattejagt, det hele var fantastisk og gik lige i hjertet på mit indre barn! Jeg var i den syvende himmel!

 ^ Uden for Buckingham Palace

 ^ Alt hvad vi shoppede, mens vi var i London

 ^ Søde Sofie og Lady Gaga

 ^ Mig, der kigger op under Marilyn Monroes kjole

Christmas is over

Så er julen ovre! Man må sige at den er noget helt specielt i England, man går så meget op i stemningen og alt det med at julehygge. Jeg fik set kæmpe jule parade med mine børn og deres forældre, derudover julemarked mange gange, både i Bristol og Bath. Det er noget helt for sig selv! Når man er sådan et jule menneske som jeg er, så er julen i England fantastisk! Så smuk og skinnende!

Den 18. december valgte jeg at tage på en lille (to ugers) juleferie derhjemme, hvilket var noget så fantastisk! Det var helt hårdt at sige farvel igen, da jeg ved at der gå seks måneder denne gang og ikke kun fire måneder. Så det er lidt længere tid. Jeg følte helt, at jeg skulle sige forfra igen. Denne gang var det dog ikke så slemt, da jeg ved hvordan min familie i England er og jeg har det fantastisk, hvorimod det var skræmmende i starten. Nu ved jeg, hvad jeg kommer til. Jeg savner endda også min engelske familie helt vildt og glæder mig til at se dem igen!

P.t. sidder jeg i Ilford sammen med min veninde Sofie. Vi turister den i London de her dage. En lille uges tid og vi har da allerede fået set en del! London Bridge, været oppe i London Eye og er blevet skræmt fra vid og sans i London dungeons. London Eye var søde Sofie der tvang mig derop. Jeg har lidt højdeskræk og er bare generelt ikke så glad for at være oppe i luften, hvor jeg kan se ned. Men jeg klarede den, ret stolt! Heldigvis var Sofie fantastisk til at rose mig! Bagefter stod den på London dungeons, hvilket var noget af det fedeste vi begge har oplevet. Vi fik skreget en del og de andre i vores gruppe morede sig da også over hvor skræmte vi var. Vi fangede nok ikke så meget af det historie vi fik fortalt om det gamle England, men til gengæld fik i en oplevelse uden lige!

I morgen står turen på Buckingham Palace og Madame Tussauds, vi kan slet ikke vente!