Uha! Noget der helt klart er hårdt herovre, som jeg nok aldrig vænner mig til. Bekymringen om hvordan ens kære har det derhjemme! For ca. en uge siden fik jeg en besked fra min søster på Facebook, at jeg skulle komme på Skype. Min far ville gerne snakke med mig. Straks hun skrev det, vidste jeg at der var et eller andet galt. Det er aldrig rart og tanken vænner jeg mig aldrig til. Min kære fader har åbenbart været en del syg på det seneste og tog en tur på hospital. Det er forfærdeligt, at sidde herovre og intet kan gøre! Jeg ville ønske, at jeg kunne være hos min far. Til gengæld ved jeg at min mor og søster er der, det hjælper en del! Man skal være klar på en del, når man tager til et andet land og forlader alt derhjemme. Jeg indrømmer gerne, at der røg en lille tåre eller to. Hvilket vel også er fuldstændig forståeligt, når det er ens far og man intet kan gøre! Jeg var utrolig glad for, at han ringede til mig efter han var kommet hjem, så jeg ikke skulle sidde herovre og bekymre mig! Han vidste også udmærket, hvordan han skulle sige det hele og forsikrede mig om, at alt var godt igen. Han skulle have lidt flere prøver og ville så ringe til mig, når det var overstået! Han vil helst ikke have at jeg bekymrer mig, men koncentrer mig om mit arbejde og liv herovre. Jeg elsker at han er så forstående, det er de alle derhjemme. Jeg er velsignet med min skønne familie!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar