tirsdag den 29. oktober 2013

Time for halloween...

I dag har det egentlig ikke været så halloween inspireret, som titlen antyder, meeeen vi har da lavet græskar. Først på dagen var vi egentlig i Noah's Ark Farm Zoo med Evelina (svensk au pair) og hendes de to mindste børn. Vi brugte godt 5 timer der, det var ret hyggeligt faktisk. Den zoo ligner slet ikke det vi har i Danmark, det her lignede lort. Det var da helt vildt. Alt så gammelt ud, som om det ikke var blevet renoveret i flere år. Ville ønske jeg kunne vise børnene en rigtig zoo som f.eks. Givskud løvepark eller noget i den stil. Så meget bedre i Danmark. Evelina sagde det samme, at det ser grimt ud i forhold til zoo i Sverige. Så vi var ret chokeret, hvorimod børnene var ellevilde. Nok om det. Vi fik set alt hvad der var, tror jeg da. Giraffer, aber og den ene sørgmodige krokodille der var. Mine børn var eksemplarisk, hvorimod Evelina var ret uheldig. Lyra pev hele turen igennem, fordi hun ikke kunne gå med sin veninde og Teddy var blot umulig som han plejer. Der var jeg ret stolt af mine to guldklumper, ingen problemer med hverken Dexter eller Frankie. Ret så lækker dag! Da vi kom hjem var det egentlig meningen, at vi skulle til svømning, men det blev ikke til noget, da vi ville komme forsent og ikke rigtig var i humør til det, Frankies ord. Så vi blev hjemme og jeg håbede på en afslappende eftermiddag, dog var børnene åbenbart ikke trætte efter 5 timer i zoo, men ville lave græskar. Wuhuu, kunne da næsten ikke få mine arme ned af begejstret. Mærk mig, jeg var træt, udmattet, kort sagt; død! Jeg ville bare falde omkuld på min seng og se en film. Men næh nej, græskar det blev. Så vi startede og med det samme gav Dexter op, eftersom at han ikke ville blive beskidt, så Frankie og jeg hyggede os med græskar. Må nu sige at det faktisk var utrolig hyggeligt, måske jeg skal til at lave det med mine prinsesser og prins derhjemme, når jeg kommer hjem igen! Det overvejes i hvert fald :-) Men efter en time eller to var vi færdige og køkkenet lignede noget der var løgn, så vi havde hygget os. Vi havde både haft græskar krig og det hele, hvilket resulterede i at vi måtte vaske væggene for græskar-indmad, knap så lækkert efter. Dog var krigen sjov! Så alle trængte til et bad. Børnene blev smidt i bad og kom rene ud og ingen var uvenner, succes! Skulderklap til mig! De er nu smidt i seng og jeg slapper af på mit værelse efter en arbejdsdag på små 13 timer. Hårdt har det været, men samtidig sjovt.

 ^ Før vi gik i gang.
 ^ Undervejs, hvor Dexter faktisk hjælper til ;-)
 ^ Frankies græskar.
 ^ Før Dexter smuttede fordi han blev beskidt, man kan se han ikke nyder det.
 ^ Det endelige resultat.
 ^ Resultatet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar