Jeg har haft det lidt hårdt herovre, som et af mine indlæg også fortæller. Jeg savner min familie. Alt dette savn til dem, fik mig til at bestille en tid ved tatovøren for to uger siden nu. Endelig skulle det ske! Jeg har snakket om en speciel tatovering i lang tid! Dedikeret til mine forældre og min søster. De har altid været der for mig og hjulpet mig, når jeg havde brug for det. De er fantastiske hver især! Tatoveringen har jeg tænkt på i lidt over et halvt år nu og det skulle så endelig være. Så i fredags tog jeg hjem til Christie og vi tog så til tatovøren. Jeg havde en tid kl.12 og var bogstavlig talt 'shitting my pants', Christie fik mig til at slappe af. Vi fik en milkshake på McDonalds og kørte så afsted. Da vi kom ind til tatovøren var han helt oppe at køre-. Han er sådan en rar mand, Nick. Jeg fortalte ham, at jeg ikke brøds mig om nåle og var bange. Han prøvede at joke med alt, hvilket hjalp en del. For så slemt er det jo egentlig heller ikke. Vi gik så i gang og jeg bevægede mig for meget, så han fortalte mig op til flere gange at jeg skulle sidde stille, ellers ville han ikke tatovere det hele i dag og jeg ville for guds skyld ikke komme tilbage flere gange og få lavet lidt af gangen. Så jeg tog mig sammen og resultatet var fantastisk! Han jokede igennem hele sessionen, da han synes at min sang var utrolig sjov. Jeg skreg med på mit meget høje musik, så jeg ikke kunne høre nålen og fokuserede på den måde på musikken i stedet for. Christie sad ved min side og var min dj. Det var ret betryggende, at hun sad der. Hvis jeg skal have lavet en til herovre, skal det helt klart være Nick igen! Han har omkring 25 års erfaring i branchen og er ret dygtig!
Den øverste række af tal, er længde- og breddegraderne for byen min far er født i, derefter kommer min mor og til sidst min søster. De tre personer betyder alt for mig og jeg ved at de vil være der igennem tykt og tyndt for mig, ligesom jeg altid vil hjælpe dem!
Før og efter billeder! Direkte før tatoveringen og direkte efter den var lavet!
Det endelige resultat efter 3 dage!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar