And boom! Suddenly you become a parent..

Noget jeg helt klart har lagt mærke til efter mine snart 9 måneder herovre med ungerne, er helt klart at jeg er ikke bare en au pair for ungerne, men også samtidig en forælder! Første gang jeg lagde mærke til det, var da jeg hentede Frankie fra teaterskole lørdag i sidste uge. Hun havde haft en dårlig oplevelse på skolen, hvor hun blev genert og græd da hun skulle synge foran alle de andre. Hendes forældre var i London og hun havde derfor kun mig at tale med. Det var helt klart underligt, at jeg pludselig havde ansvaret som hendes forældre har. At tale med hende om hendes oplevelse, få hende til at slappe af igen ved at trøste hende, fortælle at alt når skal blive godt igen og at hun er en sej, stor pige der kan alt hvad hun vil. Jeg kan huske alle mine tanker om jobbet, før jeg kom herover. Jeg havde slet ikke regnet med, at få så meget ansvar for børnene som jeg har og hjælpe dem med alt det jeg har. Jeg elsker mine børn helt ubeskriveligt højt og jeg ville ønske, at jeg kunne blive her for evigt. Jeg vil gerne se dem vokse op og blive store! Jeg er blot glad for, at jeg har fået et så godt forhold til hele familien. Jeg ved nemlig, at jeg kommer tilbage igen! Nu forstår jeg pludselig også mine forældre en hel del bedre! Det er dælme hårdt at være forælder, selv blot en stand in forældre som jeg er pt! Der er meget mere arbejde i det, end jeg havde regnet med! Dog vil jeg på ingen måde have valgt anderledes, hvis jeg fik valget igen! Mine unger er alt i min verden pt.!