lørdag den 7. december 2013

Best friend



Sidste weekend var jeg så heldig, at få min bedste veninde på besøg! Hun kom fredag midt på dagen, hvor jeg hentede hende ved bus stationen inde i Bristol. Vi havde en ret travl dag for os, eftersom at jeg stadig skulle arbejde. Vi skyndte os hjem, for at hente børnene fra skole og dernæst hjem for at lave lektier. Så skulle Frankie afsted til fødselsdag. Så skulle der laves mad til Dexter og så skulle Frankie hentes igen fra fødselsdag. Med det samme da forældrene kom hjem, skulle vi ind til Bristol, for at spise på ZaZabazar, hvilket er et utrolig lækkert sted. Det er en kæmpe restaurant med mad fra alle lande nærmest. Det hele er buffet og der er omkring 5 store kogeøer, hvor der er mad fra lande såsom Indien, Kina, Europa osv.  Til sidst et stort dessert bord, med lækre deserter! Vi havde det utrolig sjovt og sad egentlig bare og nød, at vi kunne sidde og slappe af. Det endte med at vi var der i 2 timer. Derefter skulle vi direkte hjem til Christie, da vi skulle i byen om aftenen. Jessie blev desværre syg, så det endte med at kun Christie og jeg tog ind i byen. Lørdag stod den på shopping. Vi tog ind til Bristol, ind i Primark. Hvor Jessie ikke havde været før og vi endte med at være der i omkring 3-4 timer. Det er kæmpe stort og der er nærmest alt for meget at se. Så det tager lang tid. Derefter kørte vi mod Bath, min yndlings by herovre. Det er så smukt! Især om aftenen. Vi fik set det store julemarked og hold op hvor var det smukt! Vi blev nødt til at gå arm i arm eller hånd i hånd, for ikke at miste hinanden. Det var utrolig hyggeligt. I tog hjem og fik set lidt x-factor, drak noget vin og cider, mens vi fyrede nogle chips ned. Det var utrolig skønt! Hele søndagen bestod nærmest kun p at køre mod London Stansted Lufthavn, for at sende hende afsted. Vi fik nogle lækre crepes og slappede af, inden hun skulle afsted. Fik næsten lyst til at græde. Det var da også en trist 3-4timers køretur hjem alene. Men hyggeligt var det skam og endnu bedre at kunne vise hende mit liv herovre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar