1 month

Så har jeg været herovre præcis en måned. Jeg elsker det og nyder hver evig eneste dag. Dog vil jeg gerne være ærlig og sige, at det til tider kan være hårdt. Det er underligt for mig, ikke bare at tage min telefon og ringe hjem til mine forældre, min søster, mine veninder eller venner. Dog er jeg ligeså stille ved at vænne mig til det, men jeg glæder mig stadig til at komme hjem efter jul. Det bliver fantastisk at se alle igen. Jeg føler allerede, at jeg har været væk i hundrede år.
Rutine mæssigt så føler jeg, at jeg er faldet godt på plads nu. Børnene er næsten kommet ind i en rutine igen med at gå i skole og det hele, så det er bare super dejligt. Dog er de stadig lidt vrede om morgenen, men det er alle børn vel en gang imellem. Forældrene er stadig fantastiske! Godt eksempel: I lørdags var jeg på vej hjem fra nogle venner, eftersom vi havde været i byen fredag. Mine nøgler havde jeg ladet ligge derhjemme, så jeg ikke ville miste dem i byen. Da jeg så er halvvejs hjemme, får jeg at vide, at familien slet ikke er hjemme. Så jeg kan ikke komme ind, dog kan jeg ligge i udstuen (som kun bruges til hundene) ind til de kommer hjem, altså 2-4 timer. Forældrene kører så en ordentlig tur hjem for at ligge en nøgle til mig, fordi de havde ondt af mig, selvom jeg havde indstillet mig på bare at sove på gulvet i udstuen, eftersom at jeg havde så mange tømmermænd, at jeg sagtens kunne falde i søvn der. De er så søde ved mig! :-)